• Line Holt Nielsen
    For mig er opskriften på livsglæde god og nærende mad. Derfor elsker jeg at inspirere til en hverdag med mere smag, flere gode spiseoplevelser og større tilfredshed med det, vi putter i munden. Jeg har arbejdet med opskriftsudvikling og madkommunikation i 10 år. Jeg har leveret masser af nyskabende opskrifter på hverdagsmad og bagværk til danske ugeblade, siddet i redaktionen på Danmarks største madmagasin og har flere års erfaring med at undervise i madlavning. Uddannet cand.scient. i folkesundhed fra Københavns Universitet og fagjournalist fra Journalisthøjskolen.

Vegetarisk workshop

Vil du gerne spise vegetarisk, men har svært ved at komme i gang?

På workshoppen her får du masser af tips og tricks til en grønnere hverdag. Vi udforsker opskrifter og teknikker til at skabe lækre måltider uden kød, og du bliver introduceret til at balancere smag og ernæring ved hjælp af bl.a. bælgfrugter og friske, sæsonbaserede råvarer.
Kurset er både for dig, der er ny i det vegetariske køkken eller dig, som ønsker at udvide dit repertoire af kødløse retter. Hvad enten du vil skære ned på kødet eller helt fjerne det fra din kost, kommer du til at gå hjem med ny viden, inspiration og forhåbentlig masser af mod på at gøre det vegetariske køkken til en del af din hverdag.

(Var du en del af den vegetariske workshop i efteråret? Bare rolig - der er splinternye opskrifter at prøve kræfter med og nye retter på menuen i denne sæson, så du kan sagtens deltage, selvom du har været med før)

Praktisk info

Råvarepris på ca. 120 kr. pr. deltager betales direkte til underviser på undervisningsdagen. 
Råvareprisen skal også betales, hvis man udebliver uden afbud til underviseren eller LOF.

Medbring forklæde, køkkenrulle, viskestykke, karklud samt bøtter eller fryseposer, så du kan tage eventuelle rester med hjem.
Nummer
451395 - Vegetarisk workshop
Første mødegang
søndag den 09.03.25 kl. 17:00 - 20:30
Undervisere
Adresse

Nr Jernløse (Skovvejens skole), Skolevej 5, 4420 Regstrup

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 300,00
søndag den 09.03.25

Kl. 17:00 - 20:30

Line Holt Nielsen

Skolevej 5, 4330 (Skolekøkken)

Se på kort