Kurser, foredrag og oplevelser i Holbæk og Lejre.
Sports Allè 5B, 2. TV, 4300 Holbæk
LOF på FacebookTai Chi træning gavner både krop og sind og styrker balancen og evnen til at mærke sig selv i det hele taget. Oven i købet foregår det i et tempo, hvor stort set alle kan være med.
Tai Chi er oprindeligt et gammelt kinesisk selvforsvarssystem af den bløde type. Filosofien er, at det bløde overvinder det hårde, så i stedet for muskelkraft og hurtighed, træner man afspændthed og stabilisering af kroppen. Så kommer styrken og hurtigheden med tiden.
Ud over kampteknikker har Tai Chi også altid handlet om på at styrke helbredet, og vi vil her i højere grad lægge vægt på helbredsaspektet. Men for at forstå bevægelserne er det stadig nødvendigt at vide, hvordan de bruges til selvforsvar.
Den centrale del af Tai Chi træning er et ”set” – en serie af bevægelser, der som regel udføres i et roligt tempo. I løbet af dagen gennemgår vi en kort sekvens herfra. Desuden vil der være forskellige basisøvelser. De fleste øvelser er individuelle, men der vil også være partnerøvelser.
Sportsbyens Helsestudio, Sports Allè 5C, ST., 4300 Holbæk