• Line Holt Nielsen
    For mig er opskriften på livsglæde god og nærende mad. Derfor elsker jeg at inspirere til en hverdag med mere smag, flere gode spiseoplevelser og større tilfredshed med det, vi putter i munden. Jeg har arbejdet med opskriftsudvikling og madkommunikation i 10 år. Jeg har leveret masser af nyskabende opskrifter på hverdagsmad og bagværk til danske ugeblade, siddet i redaktionen på Danmarks største madmagasin og har flere års erfaring med at undervise i madlavning. Uddannet cand.scient. i folkesundhed fra Københavns Universitet og fagjournalist fra Journalisthøjskolen.

Surdej for begyndere

Brød, der er bagt på surdej, har en lækker sprød skorpe og et luftigt, let syrligt indre med ekstra aroma. Vil du gerne i gang med surdejsbagningen, men ved ikke helt, hvor du skal starte, så er dette kurset for dig. Vi kommer igennem hele processen fra pasning af surdej, hævning, formning og bagning.

Vi har snydt på forhånd, så du får også lov til at arbejde med en dej, der er færdighævet og klar til ovnen. Til slut skal det nybagte brød naturligvis prøvesmages, og er der rester, får du dem med hjem, sammen med en surdej, opskrifter og masser af tips og tricks samt et brød, der er klar til bagning dagen efter.

Praktisk info

Medbring en pose til evt. overskydende brød samt køkkenrulle, viskestykke og karklud.
Underviser står for indkøb af ingredienser.

Du skal forvente et beløb til ingredienser på ca. 85kr. som afregnes direkte med underviser.
Råvareprisen skal også betales, hvis man udebliver uden afbud til underviseren eller LOF.

Af hensyn til indkøb af råvarer, lukkes der for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor i god tid, så du er sikret en plads.
Nummer
452397 - Surdej for begyndere
Første mødegang
søndag den 28.09.25 kl. 12:30 - 16:00
Undervisere
Adresse

Hvalsø Skole, Skolevej 5, 4330 Hvalsø

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 320,00
søndag den 28.09.25

Kl. 12:30 - 16:00

Line Holt Nielsen

Skolevej 5, 4330 (Skolekøkken)

Se på kort