Patchwork - sy tasker
- Lær at sy en taske af patchwork
På dette hold kan du lære at sy tasker:
At sy tasker er supersjovt, og det udfordrer på både teknik og
tålmodighed.
Tasker ”svarer lidt igen”, når man arbejder med dem, og et enkelt
mønster kan varieres og tilpasses, så tasken kommer til at passe til netop de
behov, modtageren har.
Jeg tager en masse
forskellige modeller med – små og store, for nybegyndere og for øvede. Tasker
til enhver lejlighed, tålmodighed og niveau. Du kan vælge, hvilken/hvilke
modeller, du har lyst til at arbejde med, og jeg hjælper dig under hele
processen.
På hver kursusgang gennemgår jeg en teknik, du kan bruge i dit
videre arbejde med tasker. Det kunne fx være gode råd til at skære stoffet ud,
alt om stabilisering af tasken, lommetyper, lynlåse mv.
Jeg udvikler et
kompendium med alt, hvad jeg ved, som du kan købe under kurset.
Du skal naturligvis købe mønstret på den model taske, som du
gerne vil sy. Jeg tilbyder danske oversættelser af alle mønstrene, hvis du
skulle have svært ved at læse det engelske.
Har du allerede et mønster liggende på en taske, du rigtig
gerne vil sy, er du naturligvis også velkommen til at tage det med.
Inden kurset modtager du en mail med billeder af taskerne,
samt materialeforbrug.
Du skal selv medbringe stof og andre materialer til hver
kursusgang.
Under kurset syr vi på maskine efter amerikanske mål.
Derudover skal du til kurset medbringe:
- Evt. Symaskine
- Skærelineal med amerikanske mål (Kan evt. lånes)
- Skærehjul (kan evt. lånes)
- Skæreunderlag (Kan evt. lånes)
- Alm. sygrej (knappenåle, opsprætter, stofsaks,
tråd, stofpen mv.)
Kurset er for alle, der har lyst til at prøve kræfter med at sy tasker.
Praktisk info
Du skal selv medbringe stof og andre materialer til hver kursusgang.
Derudover skal du til kurset medbringe:
- Evt. Symaskine
- Skærelineal med amerikanske mål (Kan evt. lånes)
- Skærehjul (kan evt. lånes)
- Skæreunderlag (Kan evt. lånes)
- Alm. sygrej (knappenåle, opsprætter, stofsaks, tråd, stofpen mv.)