Kurser, foredrag og oplevelser i Holbæk og Lejre.
Sports Allè 5B, 2. TV, 4300 Holbæk
LOF på FacebookFra august 2010 har Camilla Britt Donovan været dirigent for Holbæk Studiekor.
Camilla Donovan er uddannet cand. mag. fra Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet i 1999 og PO (Præliminær Organist fra Sjællands Kirkemusikskole i 2003).
Camilla Britt Donovan var organist ved Kornerup kirke i 11 år, før hun i 2004 blev ansat som organist ved Osted-Allerslev kirker, hvor hun stadig har sit virke. I 15 år fra 1995 og til 2010 var hun dirigent for Odsherreds Sangkor. Siden 1999 har hun været leder af damekoret disQant, tidligere Roskilde Damekor, men har herudover også dirigeret en række kor af meget forskellig karakter, f. eks. rytmisk kor, børnekor, kor med både voksne og børn, store folkekor, kammerkor, samt ledet korstævner.
Camilla Britt Donovan modtog i 2001 C.R. Kofod og hustrus mindelegat for sit arbejde som dirigent ved korstævner i Vestsjællands Korkreds, Danske Folkekor.
Camilla Britt Donovan har skrevet flere værker for kor bl.a. Tilstande (opført af Ars Nova i 1996), Nineve (opført af Roskilde Damekor i 1999 og 2000), 3 kærlighedssange (opført af Lyngby Kammerkor i 2003) og 4 forårssange med tekst af Ernst von der Recke (opført af disQant i 2014).
Udover sit faste arbejde som kordirigent og organist er Camilla Britt Donovan beskæftiget med småbørnsrytmik, ældresang, fællessangsarrangementer og med koncertvirksomhed som organist og pianist.
Baptistkirken, Kløvermarksvej 7, 4300 Holbæk