Oplev Folketinget

    Inkl. besøg i Snapstinget

    Kom med en af Folketingets betjente på opdagelse på Christiansborg og undersøg, hvordan en bygning på en og samme tid kan være folkelig, samle et rigsfællesskab og understøtte demokratiske værdier som frisind og ytringsfrihed.

    Borgen' er arbejdsplads for Folketingets medlemmer, og vi skal blandt andet høre om, hvordan Christiansborg fungerer som centrum for folkestyre og lovgivning samtidigt med, at vi får et unikt indblik i stedets spændende historie.Vi besøger bl.a. Vandrehallen, grundlovene og Folketingssalen.

    Efter turen rundt på Christiansborg skal vi til Folketingssalens tilhørerpladser, hvor vi får lov at overvære et møde. Vi slutter af i Folketingets restaurant Snapstinget, hvor den står på en luksussandwich samt valgfri vand/sodavand.

    Praktisk info

    Besøget indeholder ca. 45 minutters omvisning og ca. 45 minutters reservation på tilhørerpladserne. Hvis der ikke er møde i Folketingssalen, vil besøget udelukkende være en omvisning på 45 minutter. Herefter går turen til Snapstinget (varighed op til 1 time).
    En luksussandwich i Snapstinget samt valgfri vand/sodavand er inkl. i prisen.

    Du møder bare op, du skal ikke bruge en "billet". Vi har en liste over de tilmeldte, som vi krydser af ved ankomst.

    Mødested: Folketingets besøgsindgang ved den store trappe i Rigsdagsgården, Christiansborg.Her skal vi igennem et sikkerhedstjek. Medbring gyldigt billed-id. KOM TIL TIDEN.

    Turen egner sig ikke til gangbesværede eller kørestolsbrugere.
    Nummer
    441735 - Oplev Folketinget
    Første mødegang
    onsdag den 09.10.24 kl. 14:15 - 17:00
    Undervisere
    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 160,00
    onsdag den 09.10.24

    Kl. 14:15 - 17:00

    LOF vært