LÆR AT LÆGGE EN NATURLIG MAKEUP
LÆR AT LÆGGE EN NATURLIG MAKEUP
- til dig der ønsker ny inspiration
Lægger du stadig makeup på samme måde, som da du var i 20’erne? Måske har du købt den forkerte makeup og endt med at smide det hele ud, fordi resultatet så malet ud. Måske føler du dig unaturlig, når du har makeup på – næsten som om du bærer en maske, der lukker huden til og får den til at klø. Måske har du faktisk aldrig rigtig lært, hvordan man lægger makeup … Med alderen forandrer huden sig. Det er helt naturligt, at øjenlågene bliver tungere, og at det kan være udfordrende at lægge makeup, især hvis du bruger briller. Derfor kan det være svært at finde den rette fremgangsmåde – men der er masser af inspiration at hente! På denne workshop lærer du, hvordan du lægger en enkel og naturlig makeup, der både dækker og holder hele dagen. Du får vist, hvor naturligt det kan se ud – uden at virke overgjort eller som “krigsmaling”. Vi bruger 100 % naturlig, åndbar makeup, hvor der er taget stilling til indholdsstofferne – til gavn for både din hud og miljøet. Tag gerne en veninde med til en hyggelig aften, hvor du er i fokus under kyndig vejledning. I hygger jer, får ny viden, øver jer sammen – og griner undervejs. Holdet er lille, så der er god tid til hver enkelt Du får masser af tips med hjem – også til, hvordan du bedst plejer din hud. Og vigtigst af alt: en makeup-workshop er både lærerig og sjov!
Indlæser frie pladser...
Betal med
Priser
Almen
DKK 325,00
Info
Nummer
461015Første mødegang
tirsdag 17.02.2026, kl. 18.30Adresse
LOF Holbæk-Lejre, Sports Allè 5B, 2 TV, 4300 (Lokale 5)