YIN YOGA & YOGA NIDRA FORÅR
YIN YOGA & YOGA NIDRA FORÅR
Styrk din spirende livsenergi
Yin yoga og yoga nidra (sovemeditation) Temaet for dette yogaevent tager udgangspunkt i kinesisk medicin og læren om meridianbanerne. I foråret er lever- og galdeblæremeridianerne særligt aktive, og vi vil derfor have fokus på at styrke netop disse områder. Gennem yin yogaens lange, blide stræk stimuleres meridianbanerne, hvilket kan bidrage til at styrke kroppens afgiftningsprocesser og balancere følelser som vrede og tålmodighed. Yin yoga er generelt en rolig og meditativ praksis, hvor stillingerne holdes i 3–5 minutter. Dette giver mulighed for dybe, blide stræk i bindevævet og inviterer til fordybelse og nærvær. Vi arbejder med det langsomme tempo, det groundende og det at være til stede i nuet med en accepterende tilgang til kroppen. Her får du en velfortjent pause, hvor der er tid til at mærke både krop og sind. Samtidig virker yin yoga både restituerende og skadesforebyggende, og den kan desuden bidrage til en bedre nattesøvn. Efter cirka 1,5 time med yin yoga afslutter vi med omkring 30 minutters yoga nidra – også kaldet yogisk søvn. Her ligger du behageligt, mens du guides gennem en dyb afspænding, der skaber ro i både krop og sind. Yoga nidra kan hjælpe med at reducere stress, forbedre søvnkvaliteten og give en følelse af indre balance og fornyet energi.
Indlæser frie pladser...
Betal med
Priser
Almen
DKK 250,00
Info
Nummer
471189Mødegang
lørdag 13.03.2027, kl. 10.00 - 12.00Antal mødegange
1 mødegangAdresse
LOF Holbæk-Lejre, Sports Allè 5B, 2 TV, 4300, Holbæk (Stor Yogasal (lokale 6)) Se på kort